De fleste har oplevet at “space ud” i køen i supermarkedet eller til undervisning. Det er helt normalt, og noget stort set alle prøver. Men for mennesker, der har oplevet fare og svære traumer meget tidligt i livet, er dissociation et værktøj, der gør tilværelsen udholdelig.
Hvad lidelsen indebærer, og hvad der forårsager den, kan du læse mere om her.
Psyken beskytter sig selv
Et barn, der tidligt i tilværelsen oplever voldsomme traumer, vil i mange tilfælde søge væk mentalt for at beskytte sig selv mod de utrygge omstændigheder. Det er sindets måde at flygte fra virkeligheden samt at håndtere ubærlige situationer, og det sker oftest helt automatisk, da vores sind er programmeret til at beskytte kerneselvet og holde det overlevelsesdygtigt.
Eksempler på dissociative symptomer er følelsesløshed, en osteklokke-fornemmelse og hukommelsestab.
Dissociation opleves som en hensigtsmæssig måde at reagere på i truende situationer, fordi det rent ud sagt hjælper til at overleve dem bedst muligt. Men fordi bevidstheden frakobles i en rum tid, vil der opstå blanke huller i tiden, der også kan have en negativ påvirkning.
Voldsomme begivenheder ligger til grund
Dissociation bliver udløst ved ekstreme begivenheder, der typisk sker meget tidligt i et menneskes liv. Dog kan det også forekomme hos voksne, der har været udsat for traumatiske oplevelser, og som har udviklet til PTSD.
Hvis vi udsættes for alvorlige traumer såsom vold, seksuelle overgreb fra mennesker, der skulle have passet på os, massivt omsorgssvigt eller andre begivenheder, som truer vores eksistens, deler hjernen sanseindtrykkene. Det gør den for at lede opmærksomheden væk fra det farlige.
Dissociation bliver herved en ressource, der gør livet udholdeligt for den, der udsættes for traumet.
Hvad sker der i hjernen under dissociation?
Den venstre hjernehalvdel, hjernens amygdala, indgriber med livreddende reaktioner som flugt, kamp eller ved at “spille død”, når vi udsættes for farlige situationer. Det er også i den hjernehalvdel, at traumatiske påvirkninger bliver lejret uden en fornemmelse af tid og sted. På den måde forsvinder det voldsomme aldrig fra bevidstheden.
I vores højre hjernehalvdel, hippocampus, bliver vores hukommelse forbundet med et sprog, en tidsfornemmelse og en bevidsthed, men det udvikles først i toårsalderen.
Under voldsomme og stressende tilstande bliver hippocampus hæmmet af stresshormoner, hvorimens amygdalas aktivitet øges. Det forårsager, at forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel formindskes eller midlertidigt helt afbrydes.
Under dissociation kan vi derfor ikke bearbejde oplevelsen bevidst eller sætte den i en kronologi, hvilket gør, at traumet hele tiden trænger sig på og opleves som om, det stadig er virkelighed.
Psykologisk behandling kan hjælpe
Nænsom psykologbehandling, hvor terapeuten hjælper med indsigt og vejledning, er vigtigt i behandling af dissociation.
Det er især vigtigt, at psykolog og patient har et godt samarbejde og en fælles forståelse af, hvad problemet består i, hvis lidelsen skal kommes til livs. Det bedste resultat og den største vækst bliver oftest opnået gennem psykoterapi.
En dissociativ lidelse er lettest at behandle hos børn, og langt størstedelen af mennesker, der har en dissociativ lidelse slipper af med symptomerne med tiden.
Læs mere om dissociation, lidelsens mange afskygninger og symptomer, samt hvad der præcist sker i hjernen på den, der oplever det.